IN

IN’S FAVORIT – Med krøllet og fint hår er det ret tricky at finde den rette shampoo. Jeg går ofte efter noget, som er fugtgivende, som ikke klasker krøllerne sammen og samtidig er anti-frizz – ja der er mange krav! De naturlige, økologiske ingredienser i Tromborgs shampoo og balsam giver plus point på min konto, for det er noget, jeg vægter højt. Glans er ikke lige noget, jeg ellers har kigget efter i mine hårprodukter, men glans – det fik jeg. Både shampoo og balsam føles lækre at bruge; shampooen er dog ret mild, så har man haft stylingprodukter i håret, vil jeg anbefale, at man vasker det to gange, for at det føles helt rent. Efter behandlingen føles mit hår sundt, blødt og lækkert. Det var nemt at style bagefter, og præcis som de lover på hjemmesiden, blev det både glansfuldt og fuldstændig fri for frizz. Jeg kunne godt tænke mig, at disse to produkter flyttede fast ind på mit badeværelse. Det er lækkert, effektivt og så ovenikøbet økologisk.